Biblioteket og Slangerup Bio. Egetræets hjerte
Onsdag den 13, september kl. 19.30
Slangerup Bio, Brobæksgade 4, 3550 Slangerup
Egetræets Hjerte
Kom i biografen, når vi ser "Egetræets Hjerte", som viser dyrelivet omkring et egetræ. Det bliver en aften med fokus på biodiversitet og den grønne omstilling.
Endnu en gang inviterer Slangerup Bio i samarbejde med Frederikssund Bibliotekerne til en spændende dokumentarvisning, som sætter fokus på biodiversitet, klimakrisen og/eller den grønne omstilling.
Denne gang skal vi se filmen 'Egetræets hjerte', der er en dokumentar, der viser det mangfoldige dyreliv omkring et egetræ.
I forlængelse af filmen foregår en faglig samtale mellem naturvejleder Sidsel Hald Simonsen og kulturformidler Dennis Odgaard, hvor vi sætter fokus på kommunens arbejde for biodiversitet og den grønne omstilling.
For hver solgt biografbillet til 'Egetræets hjerte' doneres 2 kr. til nonprofit-organisationen Plant et Træ.
Slangerup Bio donerer 10 kroner per billet til "Plant et Træ" ud over de 2 kroner, som filmselskabet donerer per solgt billet.
'Egetræets hjerte' var udtaget til både Berlin Film Festival og CPH:DOX.
Billetter købes hos Slangerup Bio
Filmbeskrivelse
I skoven står et mægtigt 210-årigt egetræ. Træet er hjem for et væld af skabninger.
Mange og mangeartede, som alle har taget bolig i egetræet: Egern, nøddesnudebiller, skovskader, myrer, husmus og mange, mange flere...
Hele dette levende, summende og fantastiske univers er dybt afhængig af det majestætiske træ – fra dets rødder til dets krone – for at få føde, ly og beskyttelse.
Over et år opleves naturens cyklus med de skiftende farver og årstider samt dyrenes og insekternes tilpasning og urgamle instinkter.
Oplev livets gang for alle de små dyr og væsener, der lever side om side - ligesom os - i deres eget lille samfund. Her er der også udfordringer med opdragelse, nabospektakler, fuldtidsarbejde, gensidig afhængighed og kamp for overlevelse.
Arrangementet er en del af Lær - Forstå - Gro:
Arrangementet er en del af projektet Lær - Forstå - Gro, der handler om Verdensmålene og om bæredygtig klimaomstilling. Det er et samarbejde imellem Frederikssund Bibliotekerne, Frederikssund Gymnasium og Grønne Nabofællesskaber, støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje.