Søndag den 27. december 2015
Advokatfirmaet Steen H. Thomsen udvider samarbejdet med Herbst Thoregaard, advokater – Frederikssund
Efter næsten 2 års samarbejde udvider parterne samarbejdet, idet advokatfirmaet Steen H. Thomsen pr. 4. januar 2016 indgår i kontorfællesskab med Herbst Thoregaard, advokater – Frederikssund. Dermed vil advokatfirmaet Steen Hermann Thomsen være repræsenteret både i Slangerup og i Frederikssund.
Etableringen af kontorfællesskabet sker som led i en styrkelse af de juridiske kompetencer, idet der bliver større mulighed for specialisering og vidensdeling, hvilket vil være til gavn for klienterne.
Den nye adresse i Frederikssund er: Ny Østergade 7, 2, og i Slangerup skifter kontoret samtidig adresse til: Kongensgade 14 B.