Fredag den 26. august 2016
Jazzfestivalen skudt i gang med flot børne streetparade
Snake City Jazzfestivals Børne Streetparade i strålende solskin. Igen i år gik børn fra vuggestuer, børnehaver og dagplejere fra festivalpladsen og op gennem byen til Rådhuspladsen med musik, dans, flag og balloner. Et festligt syn i byen - og vejret viste sig fra den bedste side med sol over en rigtig flot parade. En dejlig tradition under festivalen.
Ved ankomst til Rådhuspladsen blev der holdt åbningstale ved Jørgen Christensen og Morten Skovgaard, formand for Fritidsudvalget i Frederikssund Kommune. Borgmester John Schmidt Andersen var forhindret på grund af møder. Jørgen Christensen sluttede af med at tælle til tre og børnene sendte alle ballonerne til vejrs.
Så var der underholdning for de små, med tryllerier som fik latteren frem. Og en lille modig mand fra publikum gav tryllekunstneren assistance. Til slut var der is til alle børnene inden de skulle hjem igen.
Derefter fortsatte musikken med The Jazzminions fra Thailand i Rådhusteltet.
Se de mange billeder fra paraden: