Torsdag den 13. august 2015
Esbjerg Vikings sejrede på udebane
Esbjerg Vikings var på forhånd favoritter forud for udebanematchen mod Slangerup onsdag aften, og det endte da også med en solid sejr til jyderne.
- Alle kørere undtagen Patrick Josefsen leverede det, de skulle. Puk var flyvende, Bech og Bach kørte rigtig godt og Michael Palm Toft gjorde også en rigtig god indsats, så generelt er jeg godt tilfreds, udtaler Ib Pedersen, holdleder for Esbjerg Vikings.
Slangerups holdleder, Lars Munkedal, ærgrede sig naturligvis over nederlaget, men så også positive takter på sit hold.
- Vi kom meget godt afsted, men så går det ned ad bakke igen. Vi mister Mikkel Michelsen, der ikke var helt på toppen i dag. Vi pressede dem ellers meget godt indtil da, han er svær at undvære.
Slangerup Speedway Klub 38 point
Mikkel Michelsen 6+1 point
Leon Madsen 18+1 point
Kenneth K. Hansen 7+2 point
Kenni Nissen 3 point
Andreas Lyager 4 point
Holdleder: Lars Munkedal
Esbjerg Vikings 49 point
Niels Kristian Iversen 17 point
Mikkel Bech 11+2 point
Rene Bach 12+1 point
Michael Palm Toft 9+2 point
Patrick Josefsen 0 point
Holdleder: Ib Pedersen
Tilskuertal: 1327
Dagens fighter: Michael Palm Toft