Torsdag den 10. marts 2016
Røde Kors Slangerup søger frivillig besøgsleder
Besøgstjenesten i Slangerup Røde Kors søger en frivillig besøgsleder. Som besøgsleder formidler du kontakt til mennesker, der har svært ved selv at skabe og bevare et netværk. Din vigtigste opgave bliver at holde samtaler med nye besøgsmodtagere og besøgsvenner samt at matche disse til gensidig glæde.
Vi tilbyder:
- Et ansvarsfuldt og meningsfyldt arbejde.
- Oplevelser og udfordringer i samarbejde med andre frivillige.
- Deltagelse i kurser og temadage i Røde Kors.
Vi forventer af dig:
- At du er god til at lytte og kan sætte grænser.
- At du kan skabe tryghed i en gruppe af frivillige.
- At du har ca. 2 – 3 timer om ugen til frivilligt arbejde.
Du kan kontakte en tidligere besøgsleder, Monika Vestergård på tlf. 2149 6263 eller mail: hvemkamonika@gmail.com for at høre mere om opgaven som besøgsleder.
Slangerup Røde Kors
Formand
Jenny Meyer
Tlf. 2944 7329
Mail: j@meyersweb.dk