Torsdag den 22. marts 2018
Konflikt rammer også Slangerup Kirke
Den 4. april 2018 er der varslet strejke for visse medarbejdere i den offentlige sektor. Den 10. april er der varslet lockout for en langt større medarbejdergruppe.
Hvis der bliver konflikt, kommer den også til at ramme Slangerup kirke. Flere medarbejdere ved kirken er allerede udtaget til henholdsvis strejke og lockout, og menighedsrådet forudser, at en eventuel konflikt kommer til at påvirke stort set alle dele af det kirkelige liv, herunder afholdelsen af gudstjenester, dåb, konfirmationer, bisættelser og begravelser, administration og meget mere.
Menighedsrådet håber ikke, at det kommer så vidt, da konflikten vil diktere, hvilke tjenester vi kan yde.