Fredag den 30. marts 2018
Ny butik i Slangerup
"IgenFundet" åbner i Slangerup mandag den 2. april kl 10:00.
Mandag den 2. april åbner Lina og Peter butikken "IgenFundet". Alle inviteres til at komme forbi butikken og tage et kig og måske finde det næste fund hos IgenFundet.
Butikken er fyldt med lækre retro- og genbrugsvarer, alt fra mindre teakmøbler, større spiseborde, industri lamper til glas, keramik og nipsting, endda et par Vintage kjoler, kan du også finde i butikken.
IgenFundet åbner i en halv butik på Kongensgade 10 i Slangerup. Den anden halvdel er også fyldt med en masse skønne lopper og antikviteter, så du kan finde alt mellem himmel og jord i butikken.
Kom endelig forbi, der er åbent hver dag fra kl. 11.00-17.00 og hver anden lørdag-søndag (lige uge numre) fra kl. 10.00-15.00.