Tirsdag den 18. juli 2017
Slangerup borger starter catering, smørrebrød
og sandwich shop i Frederikssund
1. august 2017 bliver startskuddet for Food To Go. Manden bag virksomheden er Anders Riis, tidligere kok ved Cafe SIK i Slangerup, samt Bybjerggaard i Sundbylille.
Mange år er gået med at blive klar til dette store spring, som altid har været en drøm. Jeg har altid været bevist om, at jeg ville starte min egen virksomhed, inden for noget med mad.
Allerede i slutningen af folkeskolen vidste jeg, at kokke-vejen var den rigtige for mig. Jeg sprang derfor også fra efter halvdelen af 10. klasse og begyndte på kokkeskolen i Hillerød. Senere kom jeg i lære på Radisson Blu Scandinavia Hotel samt Cafe Ceze i København. Efter nogle år i kokkefaget og et 10 måneders sidespring til Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne, startede jeg på handelsskolen i Hillerød for at få styr på økonomi og markedsføring. Dette mundede ud i en læreplads hos Toms Gruppen, inden for salg og marketing.
At blive selvstændig er ikke bare noget man gør. At springe ud i usikkerheden om at kunne betale næste termin. At holde gang i hjulene og holde sig på god fod med familien hjemme, er nogle af de bekymringer som ligger i baghovedet ved opstart af egen virksomhed. Men jeg følere alligevel at tiden er rigtig, og at jeg har fået en god mulighed for at starte mit eget op uden at skulle satse alt.
Jeg håber at folk i området vil tage godt imod Food To Go og at der kommer gang i butikken fra starten af. Derfor vil jeg gerne invitere til åbningsreception:
1. august kl. 13.00-18.00 på Askelundsvej 2B, 3600 Frederikssund.
Følg os gerne på Facebook: Food To Go – Frederikssund hvor der løbende vil være opdateringer om dagens ret og andre nye menuer. I er også meget velkommen til at besøge min hjemmeside som er www.food-togo.dk.
Jeg håber at rigtig mange vil kigge forbi den 1. august til kage og bobler.