Søndag den 25. juni 2017
Snakecity Jazzfestival 2017
SnakeCity Jazzfestival fortsætter i år med sit 11. program for små og store. Onsdag den 23. august til søndag den 27. august 2017
Vi lægger traditionen tro ud med reception for de største sponsorer og dertil åbent hus for hele byen, med gratis adgang. Det er onsdag aften fra 19.30-22.00 og bl.a. Blå Mandag vil underholde efter bedste evne.
Torsdag er der koncert på biblioteket kl.15.00-17.00 og i kirken kl. 17.30-18.45. Om aftenen vil man kunne høre Dr. Rulle og Tribute to Papa Bue.
Fredag officiel åbning med børneparade kl.10.00 gennem Kongensgade med slut på Rådhuspladsen, derefter følger borgmesteråbning og trylleshow for børn. Der vil desuden være musik rundt omkring i byen og om aftenen i Festivalteltet fra kl.17.00 med navne som Hede Hule Hot, Fazz and his Jazzcrusaders og The Jive Aces
Lørdag afholder vi stor markedsdag med loppeboder, veteranbiler, foreninger, sponsorer og diverse madboder. Kom og vær med fra kl. 09.00-15.00 Tilmelding via hjemmesiden www.snakecityjazzfestival.dk Om aftenen vil man kunne opleve Wonderbrazz, Sisters of Swing og Tobaccoband
Søndag sluttes som sædvanlig af med brunch og Tommy Jensens Snake City Overallstars i festivalteltet fra 10.30-13.30. Brunch servers fra kl.09.30-12.00.
Armbånd og billetter købes via hjemmesiden www.snakecityjazzfestival.dk, eller vores salgssteder hos SuperBrugsen (kun 4 dgs.armbånd og kun mod kontant betaling) Satnam Købmanden, Turistbureau FETC og Thinghøjs Boghandel i Frederikssund
Programmer findes rundt omkring i byens butikker.