Mandag den 22. maj 2017
UniDeko
Ny virksomhed i Slangerup - med kendte ansigter!
1. september startede Malene Selbach & Kris Pedersen, virksomheden UniDeko, beliggende på Banegraven 26.
Hos UniDeko hjælper vi både små og store virksomheder, med alt inden for skilte & bannere, reklamer, facader, logo design, grafisk design, tryksager, bildekorationer og meget mere. Som noget nyt, tilbyder vi også hjemmesider.
Privat bor vi selv i lokalområdet - Malene i Uvelse og Kris i Sundbylille - og det står vores hjerte nært at komme ind under huden på de lokale virksomheder og foreninger i Slangerup & omegn. Vi ved hvor vigtigt det er for virksomhederne i Slangerup, at handle og støtte lokalt - og at det for mange også er vigtigt, at det også produceres lokalt. Det gør vi hos UniDeko! Vi har stort fokus på at samarbejde med de lokale sportsforeninger, både i Slangerup, men også i Uvelse - og senest har vi indgået en sponsoraftale med Slangerup Speedway Klub.
Kris: “Jeg var træt af at arbejde i en større virksomhed, uden nogen form for kontakt med kunderne. Jeg fik smidt en opgave i hænderne der skulle laves så hurtigt som muligt - og firmaets fokus var at få en stor indtjening på opgaven. Derfor ville jeg gerne starte UniDeko op, og give kunderne en ordentlig service med hvad de skal have hjælp til. Jeg savnede at have kontakt til kunden og komme frem til den bedste løsning på hvad opgaven nu måtte indebære. Og ikke mindst at se kunderne blive glade for deres produkt, når man afleverer det til dem.”
Malene: “Da jeg sagde mit fuldtidsjob op, var det for at leve min drøm ud som selvstændig. Jeg har tidligere været ansat i større organisationer, men også i mindre virksomheder, og oplevet at det er her, man kan gøre en forskel. Det vil jeg med UniDeko. Min mission med UniDeko, er at skabe relationer - at hjælpe vores kunder, og gøre en forskel for dem - Det er værdi for mig! I dag kan alle gå på nettet og bestille visitkort, print, tjekke priser og købe hos den billigste. Men den personlige service kan de ikke købe på nettet. Jeg kan stå 100% inde for den service kunderne oplever hos os, og jeg er sikker på at vores kunder kan mærke, at vi brænder for det vi laver. Vi bruger lang tid på at opbygge gode relationer, og ved at vi kender vores kunder godt, kan vi også nemmere hjælpe dem med det de præcis har brug for.”
Hver måned har vi særligt fokus på ét bestemt produkt, og der vil være en speciel god pris på det udvalgte produkt - Maj måned ud, har vi tilbud på roll-ups.
Tilbudene kan ses på vores hjemmeside www.unideko.dk og på vores facebook www.facebook.dk/unideko.
Kig forbi Banegraven 26, vi er på kontoret dagligt mellem 8-16.
“Vi skaber udtryk, der giver indtryk!”