Slangerup City- og Erhvervsforening har til formål at være den primære interesse- og erhvervsorganisation for virksomheder i Slangerup. Foreningen skal i størst muligt omfang fremme medlemmernes lokale erhvervs interesser, og på den måde være med til at sikre virksomhederne de bedste betingelser for udvikling og vækst.
Formål
Foreningen skal:
• Være den primære interesse- og erhvervsorganisation for virksomheder i Slangerup.
• I størst muligt omfang fremme medlemmernes lokale erhvervsinteresser, og således være med til at sikre virksomhederne de bedste betingelser for udvikling og vækst.
• Gennem et konstruktivt samarbejde med Frederikssund Kommune løbende formulere en visionær og dynamisk erhvervsstrategi, der udvikler og vedligeholder et positivt erhvervsklima, og som generelt fremmer erhvervsudviklingen.
• Medvirke aktivt til udbredelse af kendskabet til Slangerup og dermed være med til at sikre en generel positiv udvikling og et godt image.
• Være bevidst om, at turisme, sport, kultur, socialt ansvar, bosætning m.m. er vigtige elementer i en samlet erhvervsstrategi.
• Gennem faglige og sociale arrangementer stimulere et fælles tilhørsforhold og en fælles identitet i relation til såvel Slangerup City- og Erhvervsforening som Slangerup som helhed.
På www.slangerupcity.dk kan du se medlemslisten og den valgte bestyrelse. Du er altid velkommen til at kontakte et bestyrelsesmedlem for nærmere information om foreningens arbejde, medlemskab m.m.
Brug de lokale forretninger og virksomheder i dag – så har du dem også i morgen.