AUTORISERET EL har 50 års jubilæum
AUTORISERET EL blev etableret i Slangerup den 15. april 1964 af autoriseret el installatør Niels Kok Andersen og Jørgen Andersson.
Efter et vellykket generationsskifte i 2002, kunne de nuværende ejere, autoriseret el installatør Steen Larsen og Per Jensen, som begge har været i firmaet siden 1984, forestå firmaets daglige virke og fremtid.
Det blev efter nøje vurderinger fastslået at vi skulle blive i Slangerup, således opførtes den nuværende bygning, som blev indtaget i august 2003.
Allerede året efter i april 2004, kunne vi holde firmaets 40 års jubilæum, og vi kan nu se tilbage på de gode tider firmaet har haft i den periode, og ser samtidig frem til flere gode år.
Dagen markeres med Åbent Hus for forretningsforbindelser, venner og familie på adressen fredag den 25. april kl. 13.00-16.00