Søndag den 6. november 2016
Klik på billedet for større billede.
Levende julekalender 2016
Kirkens levende julekalender 2016 i Slangerup inviterer dig rundt blandt byens forretninger, museer, kirken og borgere til julehygge.
Hver dag (næsten) op til jul bliver der åbnet en ny låge - en ny dør et sted i byen.
Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig og arrangementerne er gratis.
1. december. Morgensang med krummer i kirken kl. 8.30.
2. december. Galleri Sankt Mikael, Kongensgade 21B, kl. 15-17, udstilling, gløgg og juleknas
3. december. Julemarked ved Slangerup kirke kl. 11-16
4. december. Stor julekoncert med Slangerupkoret kl. 16 i kirken
5. december. I hele december kan du komme på biblioteket og klippe julehjerter og flette stjerner, enten til bibliotekets juletræ, eller til dit eget.
6. december. Slangerup Veteranbilklub åbner dørene kl. 15-17, Banegraven 8, julehygge og guf mellem de gamle vidunderbiler, alle er velkomne
7. december. Trompetkoncert i kirken med Per Nielsen kl. 19.30 (OBS entré)
7. december. Julestue på Plejehjemmet MP Jensensvej med gløgg og julehistorier og de gamle julesalmer kl. 13.30-15
8. december. Juleklip og gode historier med juleknas til hos Byens Bedemand Dennis Tobiasen, Kongensgade, kl. 14-17.30.
9. december. Brugsen har åbent hus til smagsprøver på alverdens julelækkerier. Kom og smag på Super Brugsen fra kl. 13-18
10. december. Minibyen ved Grusbanen ved Idrætshallen, Idrætsvej, har åbent hus og gratis adgang, gløgg til at varme sig på fra kl. 11 - 13
11. december. Stor julekoncert med Skt. Mikaelskoret kl. 16 i kirken, bagefter er der gløgg udendørs.
12. december. KFUM Spejderne i Mosebuen ved Øvej kl.18-20 bålsteder med snobrød og ”natløb” og suppe
13. december. Den gamle Smedje i Kongensgade holder åbent hus fra kl. 16 - 18 med ild i essen og julehygge med varm kakao og klejner. Og en historie fra gamle dage.
14 december. Julestue i Kingos Minde kl. 14-16 med gløgg og oplæsning
17. december. Biblioteket kl. 10-12: Morgenmad og honninghjerter. Børnene kan pynte et honninghjerte, som de naturligvis får med hjem. Lån bøger til juleferien til hele familien.
18. december. Glasværkstedet By Tedaldi, Håndværkervangen 3 holder åbent hus fra kl. 14-16. Se hvordan det skarpe glas forvandles til de smukkeste ting. Og der bydes på lidt juleknas.
19. december. Smedjen på Jordhøjvej, Jordhøj Smedje, har ild i essen, røverhistorier og juleknas kl. 15.30-17.30
20. december. Brandstationen: Byens brandfolk tager på bedste julevis imod fra kl. 18.30-20, hvor portene til brandbilerne rulles op og det er tilladt at klatre og spørge løs - uanset alder! Juleslikket er heksehyl og labre larver! Kom Glad og klatrelysten.
22. december. Morgensang i kirken kl. 8.30 med julero og kaffe.
24. december. kl. 14.30 og 16 Den store låge i kirken er åben.