Onsdag den 13. november 2019
Jazzfest udløser lokal gaveregn
Del af overskud skal uddeles til lokale foreninger eller institutioner i Frederikssund kommune. I mere end et årti har Snake City Jazzfestival ikke blot været en fest for hele Slangerup. Festivalen har også år efter år balanceret på en økonomisk knivsæg.
Men 2019 var anderledes.
"I de år, vi har drevet festivalen, har vi år for år kunnet se billetsalget dale, fordi vores publikum har, hvad man vel kan kalde en naturlig udløbsdato. Men så i år skete det fantastiske, at mens vi havde budgetteret med faldende indtægter, steg billetsalget. Og samtidig var vi begunstiget af fantastisk vejr, så der blev solgt rigtig mange drikkevarer," lyder det fra Jørgen Christensen, der har været med i styregruppen i hele festivalens levetid.
Cirka 50.000 kroner i overskud blev resultatet af festen, og en del dé penge skal nu komme institutioner eller foreninger i Frederikssund Kommune til gode. Foreningerne skal selv søge om pengene fra festivalens støtteforening, og ansøgere kan f.eks. være spejdere, idrætsforeninger, ungdomsarbejde i musikskole eller måske en skoleklasse, der gerne vil på lejrskole, hedder det i en pressemeddelelse fra styregruppen.
Ansøgningen skal være støtteforeningen i hænde senest 30. november på mail: bjasus@privat.dk
Â